Liberia – et land med mange traumer

Liberia er i dag af WHO blevet erklæret Ebola-frit. I alt er omkring 4.700 mennesker døde i landet, siden udbruddet startede i Vestafrika i december 2013. På trods af den glædelige nyhed kniber det med at fejre afslutningen på det værste Ebola-udbrud, verden nogensinde har oplevet. Og med Liberias blodige historie, er det ikke svært at forstå.

Jeg besøgte landet i 2011 i forbindelse med en tur igennem Vestafrika. Fra Dakar i Senegal til Porto Novo i Benin fulgte jeg kysten i selskab med lokale indbyggere. Det skete med den offentlige transport, der er og var til rådighed. Ofte var dét blot gamle, rustne stationcars af mærket Peugeot 507, hvor en innovativ chauffør havde placeret en ekstra stolerække i bagagerummet. Turen er på mange måder uforglemmelig, men Liberia er et af de lande, der står klarest i min erindring.

I hovedstaden Monrovia besøgte jeg et lokalt marked. Det var grundlagt af lokale kvinder, fordi de ikke ville rejse langt væk fra deres børn for at sælge deres varer. Efter borgerkrigenes rædsler (1989-2003) var antallet af voldtægter af piger forblevet højt, og derfor insisterede kvinderne i Monrovia på, at børnene skulle være inden for rækkevidde.

Med Ebola-epidemiens afslutning og ved hjælp af landets stærke kvinder, håber jeg, at indbyggerne – store som små – endelig kan træde ud af fortidens skygge.

Liberias kvinder og markeder:

 

Fakta om Liberia:

Hovedstad: Monrovia
Indbyggertal: 4,1 mio.
Areal: 111.370 km2
GDP per indbygger: $900
Styreform: Demokrati

Kilde: CIA Factbook (2015)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s