UK: Sex, unge og teknologi

Sexting er blevet en ny trend blandt Englands teenagere. Men selv om det at tage mere eller mindre afklædte billeder af sig selv og sende dem til en kæreste eller bekendt anses som ”normalt”, er det et fænomen med store konsekvenser for de unge.

Sexting er ikke kun et engelsk fænomen, for hvor der er unge og teknologi, er muligheden for at dele sit liv med andre også til stede. Dog er andelen af engelske unge, der bruger sexting den højeste i Europa, og undersøgelser viser at hele 44 % af pigerne og 32 % af drengene har prøvet det. Det får konsekvenser for specielt de unge piger – ikke bare nu men i fremtiden.

Sexting er en sammentrækning af ordene sex og texting og lyder måske uskyldigt. Alligevel kan det at sende billeder af sig selv til en anden med mere eller mindre tøj på få alvorlige konsekvenser for mange unge. For blot ved at trykke på et par mobiltaster kan billederne deles, og det giver anledning til mobning og udelukkelse i og uden for skolen. Traumet over at blive hængt ud via vennernes mobiler stopper dog ikke der, for da de fleste unge i dag er online 24/7, er der ikke langt fra de unges mobiltelefoner til internettet. Og pludselig er man ikke bare nøgen for den, man troede var ens kæreste – men for hele verden.

For de, der oplever cybermobning pga. sexting, kan konsekvenserne virke uoverskuelige. Ikke nok med, at man bliver udstillet i vennekredsen, så kan familiemedlemmer, kommende arbejdsgivere, pædofile og alle andre med adgang til nettet pludselig også google en. Derfor leder sexting – hvis det går galt – ofte til depression, angst, selvskade og i yderste konsekvens selvmord for de unge ofre. Hvorfor og hvordan organisationer, skoler og lærere forsøger at komme sexting til livs, kan man læse om i en artikel, jeg har skrevet for Kristeligt Dagblad i dag på: http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/naesten-hver-anden-britiske-skolepigehar-sendt-seksuelle-fotos-af-sig-selv

 

Fakta om Storbritannien

Hovedstad: London
Indbyggertal: 63,7 mio.
Areal: 243.610 km2
GDP per indbygger: $37.700
Styreform: Demokrati

Kilde: CIA Factbook (2015)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s