Grækenland: Lesbos står alene med humanitær katastrofe

Uden adgang til rindende vand, ordentlige toilet- eller badeforhold venter 2500 flygtninge i én lejr lidt nord for Lesbos’ hovedby Mytilini, mens 500 mere lever under lige så kummerlige forhold vest for byen. Hver dag kommer flere hundrede til, for uden penge kan grækerne ikke ansætte flere til at registrere de mange, der hver dag kommer til øen fra Tyrkiet.

Karavaner af børn, kvinder og mænd snegler sig afsted i solen. Over middag rammer temperaturen de 35 grader, men der er ikke meget skygge at hente på den 70 km lange vandretur fra Molyvos på den nordlige del af Lesbos til hovedbyen Mytilini. Inden afgang er flygtningene fra hovedsageligt Syrien og Afghanistan blevet advaret af lokale i Molyvos om at gå enkeltvis på de smalle asfaltveje, for nogle er allerede blevet ramt, når en bus eller bil kom for tæt på.

Flygtningene er alle på vej til de to opsamlingslejre i udkanten af Mytilini. Lokale busser, taxier og biler må ikke tage dem med, og derfor er der kun en ting at gøre, når de ankommer til den smukke, gamle kystby Molyvos. Nemlig at prøve at få lidt søvn og så komme afsted så hurtigt som muligt.

Opråb og håbløshed
Lejrene, flygtningene stiler efter, har dog meget lidt at tilbyde. Kara-tepe, der er den største, var oprindeligt beregnet til 600 mennesker, men i dag bor 2500 i nødtørftige telte eller under udspændte tæpper. Der er ingen rindende vand, og kun ét toilet fungerer i hele lejren. Det og langsom behandlingstid fik natten til tirsdag omkring 500 flygtninge til at demonstrere og forlange at blive flyttet.

Blandt de, der kom over i nabolejren Moria – få kilometer derfra – var afghaneren Abdolfazl Shojaee. I søndags, da jeg først mødte ham i Molyvos, var han og hans ca. 12 unge medrejsende fulde af liv og håb – for nu havde de endelig efter måneders rejse nået Europa. Men i dag, da jeg tilfældigt støder ind i ham i Moria, er gnisten og glæden væk.

”Vi bad om at komme væk fra Karetepe i går, fordi det var et forfærdeligt sted. Vi blev overført hertil, men det er næsten endnu værre.”

Området, hvor Abdolfazl og hans kammerater nu holder til, ligger uden for den pigtrådsindhegnede del af Moria. Bagved hegnet er der containerhuse til familierne, og de har – når tankbilen har været forbi med friske forsyninger – rindende vand. Udenfor må de afghanske drenge dog dele et par toiletter med de andre omkring 500 flygtninge, der ikke er plads til inden for murene. Der er skrald overalt, og midt i skidtet har drengene fået en presenning sat fast på siden af en container. De kan lige være derinde, men i middagsheden er området som en sauna, og lugten fra toiletbygningen i den anden ende af lejren hænger tungt over hele området.

Kamp om maden
Lidt fra de unge afghaneres presenning begynder nogle mænd pludselig at løbe op ad bakken mod kontor- og lægebygningen. De har fået øje på en parkeret hvid minivan uden chauffør, og som de dykker ind af den åbne forrude, får de fat i en madration. Hurtigt følger mange, mange flere fra alle hjørner af lejren, for det er to dage siden madvognen sidst har været forbi. Med så mange ekstra munde at mætte, kan Lesbos ikke længere sørge for alle, og derfor udbryder der nu kamp om at få fat i madpakkerne på passagersædet.

En umulig situation
Situationen i Lesbos’s flygtningelejre har i dag udviklet sig til en humanitær katastrofe. Blot i juni er mere end 14.000 flygtninge ankommet fra Tyrkiet – og 30.000 har taget turen i 2015. Ingen hjælpeorganisationer havde forudset omfanget af krisen, og derfor kæmper Medicin du Monde som en af de eneste internationale NGO’er en ulige kamp på Lesbos. Men med kun to læger og to sygeplejersker kan de ikke nå at sundhedsscreene og behandle de mellem 700-800 nye flygtninge, der dagligt ankommer. Heller ikke det græske politi kan længere følge med, for med blot et par ansatte til at registrere og tjekke flygtningenes papirer kan de højst nå at godkende 200 ansøgninger om dagen. Uden de rigtige papirer kan flygtningene ikke forlade øen, og derfor bare vokser og vokser lejrene i Kara-tepe og Moria.

En af grundene til den langsomme behandlingstid er manglen på ressourcer i Grækenland. Der er ikke penge til at ansætte flere til at hjælpe flygtningene, og derfor afhænger meget af lokale netværk og frivillige, der giver dem mad og drikke og på anden måde prøver at gøre deres første møde med Europa en smule mere tåleligt. Jeg har ved selvsyn set, hvilken forskel denne hjælp gør, men man kan midt i stanken i Moria spørge sig selv, om ikke EU kunne og burde hjælpe mere, da dette ikke kun er en græsk tragedie, men en menneskelig – og af enorme dimensioner.

Fakta om Grækenland:
Hovedstad: Athen
Indbyggertal: 10,8 mio.
Areal: 131.957 km2
GDP per indbygger: $25.800 ned fra $26.400 (2012)
Styreform: Demokrati

Kilde: CIA Factbook (2015)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s