Grækenland: Der er ikke mere plads på Mytilinis kirkegård

Pladsen på Mytilinis kirkegård er begrænset af klipperne omkring. Med de stadig flere flygtninge, der mister livet på vej over fra Tyrkiet til Lesbos, giver det problemer, for nu er der ikke mere plads på kirkegården.

Kirkegården Saint Panteleimon ligger højt over hovedbyen Mytilini på Lesbos. Fra indgangen snørkler rene veje og stier sig ind til de velholdte gravsteder, men bagerst i et skyggefuldt hjørne er der ingen blomster på gravene. I stedet for marmorbelagte gravsteder er der nyligt opgravet jord med små hvide plader med simple sorte inskriptioner placeret ovenpå. Det er her de flygtninge, der mister livet på vej over fra Tyrkiet, ligger begravet.

”Der ligger en afghaner”, fortæller graveren Mr. Stratis, mens han peger rundt – ”og der ligger en lille baby”. Gravene ser ikke ud af meget ved siden af de smukt dekorerede græske, men personalet har forsøgt at plante lidt buske i den lerede, våde jord, og på to grave ligger der en blomsterkrans eller en afskåret nellike. Om det er slægtninge eller lokale, der har lagt blomsterne der, ved Mr. Stratis ikke, men det kan være begge dele, da frivillige på Lesbos gør meget for at finde efterladte. Nogen gange er det bare ikke muligt, eller de efterladte har ikke råd til at sende deres kære tilbage til hjemlandet for at blive begravet, og så bliver de stedt til hvilke på Saint Panteleimon.

Pladsmangel
Dog har kirkegården nu ikke mere plads, og med de 38, der døde i løbet af ugen ud for Lesbos, da deres båd kuldsejlede, er myndighederne udfordret, understreger borgmester Spyros Galinos.

”Det er vanvittigt, det der sker. Det er kriminelt. De døde er flygtet for livet, og så ender de med at dø på havet. Vi kunne indsætte færger, så ingen omkom, men det vil EU ikke. Så flygtningene dør på havet, og nu har vi ikke mere plads til at begrave dem ordentligt.”

For at sikre de døde et værdigt farvel opsøgte Spyros Galinos i dag biskoppen på øen, og nu vil de sammen se på mulighederne for at finde mere jord. Det er nødvendigt, siger han, for ugens 38 døde vil ikke blive de sidste denne vinter, hvis ikke EU griber ind.

 

Fakta om Grækenland:
Hovedstad: Athen
Indbyggertal: 10,8 mio.
Areal: 131.957 km2
GDP per indbygger: $25.800 ned fra $26.400 (2012)
Styreform: Demokrati

Kilde: CIA Factbook (2015)

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s