Grækenland: Morgenmad til sultne munde

Hver morgen står Venligboerne / Friendly Humans Samos på havnen i Samos By og deler morgenmad ud til de flygtningebørn, der sammen med deres familier venter på de rette papirer. Det har de gjort i tre måneder nu – hver morgen – og hver morgen bliver behovet for hjælp større og større.

Allerede før den grønne stationcar kører ind på havneområdet i Samos By er køen ved at tage form. Mødre med spædbørn på armene og større børn står langs containerhusene og teltene og venter, for de ved, at bilen kommer med morgenmad. Det har den gjort i tre måneder nu, og mens ingen flygtninge har været på havnen så længe, så går rygterne hurtigt i den interimistiske lejr.

Sammen med et par håndfulde lokale kvinder får den ene af grundlæggerne af Venligboerne her på øen, danske Bettina Espersen, arrangeret et hegn eller et langt stykke træ, som de, der deler ud, kan stå bagved. Derefter begynder køen at komme frem for at modtage en pose med en halv sandwich, nogle kiks og et stykke frugt samt et glas mælk. Nogle enkelte forsøger ind imellem at snyde sig ind forrest i køen, men ved fælles hjælp lykkes i god ro og orden at dele 720 madpakker ud på en god times tid.

“Det startede med, at jeg så nogle flygtningefamilier inde i Samos By. Der holdt de til i starten. Når jeg kørte på arbejde om morgenen, tog jeg lidt legetøj og lidt hjemmebagt brød med til dem. Dengang var der kun et par håndfulde børn, så det startede helt i det små.”

Siden er antallet af børn og voksne på Samos bare vokset og vokset. Øen ligger blot 1,5 km fra Tyrkiet, så Bettina har både mødt flygtninge, der er svømmet dertil, der er ankommet på vandscootere og mange, der er kommet over i alt for små både.

Alle hjælper til
Bettina startede Venligboerne Samos sammen med en anden dansk kvinde, Lis Mikkelsen, men i dag har gruppen vokset sig stor. Hver aften kl. 18 mødes omkring 10 kvinder i et kommunalt lokale for at smøre madpakker til næste dag, og om morgen står andre 10 klar til at slæbe poser med mad og papkasser med mælk ned til havnen samt have lidt tøj, sko, hygiejneting som bleer og bind klar til de kvinder, der måtte have brug for det. Men selv om de nu er mange om at klare opgaverne, så betyder det noget for Bettina at være med til uddelingen af morgenmaden.

“Jeg har mødt så mange søde og spændende mennesker blandt flygtningene. Nogle af dem har jeg stadig kontakt med, og det er godt at vide, at de er kommet sikkert frem. Desuden er der børn, hvis forældre er syge eller af en anden grund bliver på havnen i længere tid, og dem vil jeg gerne holde øje med, for det er ikke et sted for børn at opholde sig alene.”

Dog skal kvinderne bag Venligboerne også passe deres arbejde, for Grækenlands økonomi er stadig presset, og det smitter af på alle på øens indbyggere. Det betyder, at gruppen afhænger helt og holdent af donationer udefra, for det er dyrt at brødføde så mange sultne munde hver morgen, forklarer Janne Westergaard Nielsen, der også er med i Venligboerne Samos.

“Det koster ca. 2 euro for tre poser med mad til børnene. Vi har fået en del donationer fra Sverige, Danmark og England, men vi kan jo se, at antallet af flygtninge hele tiden stiger, så det er et behov, der vil blive ved med at være der. Derfor håber vi også, at folk i resten af Europa vil fortsætte med at hjælpe os, så vi kan hjælpe her.”

På havnen i Samos By er bæreposerne med madpakker ved at være tomme. Der er stadig børn og mødre i køen, men de forsvinder stille, som Venligboerne Samos pakker sammen og gør klar til at køre derfra. Flere kvinder stiller sig dog over til den grønne stationcar, for de ved fra tidligere morgener, at de lokale kvinder også har lidt sko, tøj og hygiejneting med i bagagerummet. Efter endnu en uddelingsrunde er det dog helt slut – i hvert fald ind til i morgen.

Har du mulighed for og lyst til at støtte arbejdet, så kan der doneres til Venligboerne Samos her:
Mobile pay: +45 60 10 66 24 (Lis Mikkelsen)
AL-bank: reg. nr. 5358 konto nr. 0244228
International donations: IBAN nr.: DK4853580000244228 / SWIFT adr. : ALBADKKK

 

Fakta om Grækenland:
Hovedstad: Athen
Indbyggertal: 10,8 mio.
Areal: 131.957 km2
GDP per indbygger: $25.800 ned fra $26.400 (2012)
Styreform: Demokrati

Kilde: CIA Factbook (2015)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s